|
|
Bæredygtighedsrapportering for SMV’er

Bæredygtighedsrapportering for SMV’er

Reglerne om bæredygtighedsrapportering (CSRD) stiller omfattende krav om, at store og børsnoterede virksomheder i deres årsrapport skal rapportere om bæredygtighed ud fra en række standarder inden for ESG – både for virksomheden selv og for virksomhedens værdikæde.
man, computer, graf

Skrevet af

Isabel Carendi, content manager ESG

Sidst opdateret

15 november 2024

Læsetid

1 minuts læsning

Relaterede fagområder

Enklere regler for SMV-virksomheder (VSMV-standarden)

Reglerne om bæredygtighedsrapportering (CSRD) stiller omfattende krav om, at store og børsnoterede virksomheder i deres årsrapport skal rapportere om bæredygtighed ud fra en række standarder inden for ESG – både for virksomheden selv og for virksomhedens værdikæde. 

For at hjælpe SMV-virksomheder på vej har EU udviklet en frivillig rapporteringsstandard for SMV’er, kaldet VSME (Voluntary Reporting Standard for SMEs). VSME-standarden foreligger kun i udkast og den endelige standard forventes at blive udgivet inden jul 2024. Der er dog bred enighed blandt eksperter om, at reglerne i standardens Basismodul bliver vedtaget som det foreligger i udkastet. 

 

Formålet med rapporteringsstandarden VSME

VSME-standarden er et rapporteringsværktøj (i forhold til ESRS’erne), der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at rapportere om bæredygtighed og besvare anmodninger om bæredygtighedsoplysninger, som de modtager fra samarbejdspartnere (dvs. banker, investorer eller større virksomheder, som SMV’er er leverandører til) på en effektiv og forholdsmæssig måde samt for at lette deres deltagelse i omstillingen til en bæredygtig økonomi.  

VSME forenkler ESG-arbejdet ved at standardisere de nuværende ESG-data i ESRS-standarderne (som udgør en betydelig byrde for SMV’er) ved at reducere antallet af ESG-data, som de skal oplyse om i deres bæredygtighedsrapport/ESG-opgørelse og oplyse til interessenter/kunder, der er omfattet af CSRD (og ESRS). 

Den frivillige standard forventes at blive den nye markedsstandard for, hvilke ESG-oplysninger SMV’er bliver bedt om at levere til deres samarbejdspartnere.  

En virksomhed kan vælge at følge hele eller dele af standarden. ”Basismodulet” indeholder 12 oplysningskrav, som de fleste vil kunne leve op til. Fokus er her særligt på klima (CO2-aftryk i scope 1, 2 og 3), personaleforhold og menneskerettigheder. For en dansk virksomhed vil den største udfordring typisk være opgørelsen af CO2-aftryk. 

VSME-standarden er således et godt og overskueligt sted at starte, og den vil i de fleste tilfælde afdække de klassiske informationsbehov, der vil blive stillet fra interessenter, fx kunder og banker. 

Hvis det efterspørges – eller SMV’en kan se en forretningsmæssig mulighed i det – vil et naturligt næste skridt være at lade selskabets revisor gennemgå rapporteringen. På den måde sikres pålideligheden af den rapporterede information centralt på en omkostningseffektiv måde. Erklæringsvalget vil oftest være en ISAE 3000-erklæring med begrænset sikkerhed.

 

Hvilke virksomheder er omfattet af VSME?

Små og mellemstore virksomheder (SMV) defineres som en virksomhed, der hører til regnskabsklasse C mellem eller derunder. En regnskabsklasse C mellem har følgende størrelsesgrænser: 

  • Balance på 195 millioner DKK
  • Nettoomsætning på 391 millioner DKK
  • 250 ansatte

Hvis virksomheden er under disse størrelsesgrænser, er den ikke omfattet af CSRD, så længe de ikke er børsnoteret (se LSME om børsnoterede SMV’er). De er derfor heller ikke omfattet af krav om at lave en ESG-opgørelse. Du kan tjekke om virksomheden er omfattet af CSRD i Virksomheds Guiden. 

Source: Flemming Bach, ESG Danmark

 

Sådan kan DIB hjælpe dig

Under Opslag i DIB kan du læse mere om, hvordan VSME-standarden er opbygget i detaljer og få et overblik over indholdet.

Derudover giver DIB dig adgang til øvrige opdaterede standarder inden for bæredygtighedsrapportering.

DIB indeholder alle ESRS-standarder og yderligere information om ESG/bæredygtighedsrapportering samt relevante EU-regler og nyttige værktøjer på området. Du får adgang til brugervenlige tjeklister, som effektiviserer din arbejdsdag, samt relevante kilder, som hjælper dig med at finde svar på dine spørgsmål. 

 

Love, direktiver, standarder og andre kilder:

  • Link til VSME-standarden. Her er direkte link til udkastet til VSME 
  • Gældende EU-lovgivning samt danske love og regler (samarbejde med Karnov) 
  • ESRS-standarder – løbende opdateret og konsolideret på engelsk (vil også komme på dansk, når der foreligger faglig, godkendt oversættelse fra EU) 
  • Vejledninger fra bl.a. Erhvervsstyrelsen og Virksomhedsguiden

 

Eksempler på unikt indhold:

  • Artikel om ESG og bæredygtighed – Formål, regler og ikrafttræden 
  • Tjeklister til bæredygtighedsstandarderne ESRS – Oplysningskrav og datapunkter til bæredygtighedsrapporten 
  • Double Materiality Assessment Guideline – Skrevet af DIBs egne ESG-specialister 
  • CSRD Guideline for Board Members – Sådan involverer du ledelsen i ESG-arbejdet 
  • How to get started with sustainability work – Sådan kommer du i gang med ESG
  • Stakeholder Dialogue  – Sådan involverer du leverandører og kunder i ESG-arbejdet 

 

Du kan bestille en gratis og uforpligtende prøveadgang til DIB her. 

Del artiklen

Relaterede blogs

En overgang til IFRS sker normalt i forbindelse med en børsnotering af virksomheden men også for eksempel, når gældsbeviser skal noteres på fondsbørsen. Virksomheder kan...

Skrevet af: Nancy Sayed, content manager IFRS og Beate Bjørnskau Heimdal, statsautorisert revisor
13 december 2024
1 minutters læsning

Du skal indberette oplysningsskemaet i TastSelv Selskabsskat via TastSelv Erhverv. Fristen for at indberette oplysningsskemaet er som hovedregel 6 måneder efter indkomstårets udløb. Det vil...

Skrevet af: Flemming L. Bach, indehaver af ESG Danmark
11 december 2024
1 minutters læsning

Prøv DIB

- uforpligtende og gratis i 3 dage​

Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.

Prøv dib

-uforpligtende og gratis i 3 dage​

Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.