Formålet med Omnibus-forslaget er at forenkle rapporteringen ved at samle flere love om bæredygtighed i en fælles, strømlinet ramme.
Forslaget indebærer væsentlige lempelser i bæredygtighedslovgivningen. Blandt andet foreslås det, at dele, som i dag er obligatoriske, bliver frivillige, og at kun meget store virksomheder bliver omfattet. Dermed vil kun en brøkdel af de virksomheder, som i dag er rapporteringspligtige, fortsat være det, hvis forslaget vedtages. Det foreslås også, at visse sektorer helt undtages.
Omnibus-forslaget er indtil videre blot et forslag, og det er endnu uvist, hvordan de endelige regler vil se ud efter EU’s beslutningsproces. For at ændringerne kan træde i kraft, skal både EU-Parlamentet og medlemslandene blive enige og godkende dem. Der findes på nuværende tidspunkt ingen information om, hvor hurtigt beslutningsprocessen vil gå, men det er en prioriteret sag for EU-Kommissionen.
VSME-standarden for bæredygtighedsrapportering vil, hvis de nye regler vedtages, få en betydelig større rolle. Uanset de foreslåede ændringer vil virksomhedens interessenter – som investorer, långivere, kunder og medarbejdere – fortsat efterspørge information om bæredygtighedsforhold.
VSME gør det lettere for virksomheder at synliggøre deres bæredygtighedsarbejde på en troværdig, struktureret og effektiv måde – uden at drukne i kompleks rapportering. På den måde kan din virksomhed opnå en væsentlig konkurrencefordel.
VSME vil også fungere som et “skjold” for virksomheder, der ikke er rapporteringspligtige efter CSRD, da virksomheder, der rapporterer efter CSRD, kun kan anmode dem om information i overensstemmelse med VSME.
Uanset hvilke regelændringer der kommer med Omnibus, bør virksomheder fortsat gennemføre en væsentlighedsanalyse og lade resultatet styre deres strategi og forretningsudvikling. Klimamålene ligger fast i EU, og det er vigtigt, at virksomheder bidrager til omstillingen gennem rapporteringen.
Tanken er, at ressourcer, der spares gennem lempelser i rapporteringskravene, skal anvendes til at arbejde endnu bedre med omstilling og innovation. Meget af det arbejde, der udføres i overensstemmelse med CSRD-reglerne, er også værdifulde værktøjer til at analysere værdikæden og håndtere muligheder og risici i virksomheden.
- uforpligtende og gratis i 3 dage
Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.
-uforpligtende og gratis i 3 dage
Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.
DIB Viden A/S | Design og udvikling af Veniro