|
|
IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder

IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder

Komplekse kontrakter, variable vederlag og stigende oplysningskrav gør IFRS 15 til en central – men krævende – standard. Læs den korte introduktion til reglerne, og se, hvilke værktøjer du får på dib-platformen.

Skrevet af

Nancy Sayed, content manager IFRS

Sidst opdateret

12 marts 2026

Læsetid

1 minuts læsning

Relaterede fagområder

IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder fastlægger den grundlæggende model for, hvordan virksomheder indregner omsætning. Standarden har afløst de tidligere, mere fragmenterede regler og indebærer én samlet indtægtsmodel, der gælder på tværs af brancher og typer af kontrakter.

Formålet er at sikre, at omsætningen indregnes, når og i takt med at varer og tjenesteydelser overdrages til kunden – og med det beløb, virksomheden med rimelighed kan forvente at få som vederlag. Det betyder i praksis, at virksomheden skal se på de konkrete rettigheder og forpligtelser i kontrakten, vurdere, hvornår disse opfyldes, og fordele vederlaget på de identificerede leveringsforpligtelser.

IFRS 15 er principbaseret og rummer derfor både et overordnet rammeværk og en række detaljerede krav. I mange situationer kan standarden anvendes relativt ukompliceret, men ved mere komplekse aftaler – fx med flere komponenter, variable vederlag, optioner eller bonusordninger – kræver anvendelsen betydelig faglig vurdering og dokumentation.

Samtidig stiller IFRS 15 omfattende oplysningskrav, som skal give regnskabsbrugerne bedre indsigt i virksomhedens forretningsmodeller, kontraktvilkår og vurderinger.

 

Den grundlæggende 5-trinsmodel

IFRS 15 samler indregningen af indtægter i én samlet model med fem trin. Formålet er at skabe en mere ensartet og gennemsigtig praksis på tværs af brancher og kontrakttyper.

De fem trin er:

  1. Identificer kontrakten med kunden
  2. Identificer leveringsforpligtelserne i kontrakten
  3. Fastlæg transaktionsprisen
  4. Alloker transaktionsprisen til de enkelte leveringsforpligtelser
  5. Indregn omsætning, når leveringsforpligtelserne opfyldes

 

I praksis rejser hvert trin en række tolkningsspørgsmål: Er der tale om én eller flere kontrakter? Hvornår er en ydelse ”særskilt”? Skal indtægten indregnes over tid eller på ét tidspunkt? Og hvordan håndteres variable vederlag, rabatter, bonusser mv.?

 

Sådan får du god vejledning om IFRS 15 på dib-platformen

På dib-platformen har vi samlet det væsentligste indhold om IFRS 15 i et praktisk overblik, herunder bl.a.:

Standarder og fortolkninger

  • IFRS 15 i EU-godkendt version på dansk og engelsk
  • relaterede fortolkninger (IFRIC/SIC), der supplerer og præciserer IFRS‑standarderne
  • relevante agendabeslutninger fra IFRS Interpretations Committee, som behandler konkrete spørgsmål om anvendelse af IFRS 15 i praksis og kan have betydning for eksisterende regnskabspraksis.

Fagbøger og publikationer om IFRS 15

  • fagbøger og håndbøger, der behandler IFRS-standarderne i en dansk kontekst, herunder EY’s praktiske guide “IFRS og danske årsrapporter”, der forklarer og illustrerer anvendelsen af IFRS i praksis.
  • relevante publikationer fra IASB/IFRS Foundation, som uddyber krav, anvendelse og fortolkning.

Praktiske værktøjer

  • notetjeklister, der hjælper dig med at sikre, at alle væsentlige oplysningskrav – inklusive danske tillægskrav – bliver håndteret.

 

Indholdet opdateres løbende i takt med ændringer, fortolkningsbidrag og ny praksis på IFRS 15-området.

På dib-platformen kan du samle IFRS-standarder, faglitteratur og praktiske værktøjer ét sted og effektivisere arbejdet med IFRS 15 og øvrige IFRSstandarder – læs mere om vores IFRS-indhold på dib-platformen, eller prøv dib og få adgang til dette og meget mere.

Del artiklen

Relaterede blogs

IFRS 18 skal gøre det lettere at forstå og sammenligne virksomheders indtjening. I denne artikel får du et overblik over hovedindholdet i IFRS 18 og...

Skrevet af: Nancy Sayed, content manager IFRS
12 marts 2026
1 minutters læsning

IFRS 17 skal give regnskabsbrugerne bedre indsigt i virksomheders forsikringskontrakter, tilhørende forpligtelser, indtjening og risici. I denne artikel får du et overblik over hovedmodellen i...

Skrevet af: Nancy Sayed, content manager IFRS
12 marts 2026
1 minutters læsning

Prøv dib og AI-assistenten KAI

- uforpligtende og gratis i 3 dage​

Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med revision, økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.

Prøv dib og AI-assistenten KAI - uforpligtende og gratis i 3 dage​

Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.