|
|
IFRS Accounting Standards

IFRS Accounting Standards

Introduktion til reglerne, anvendelsesområdet og forskellene til årsregnskabsloven.

Skrevet af

Nancy Sayed, content manager IFRS og Beate Bjørnskau Heimdal, statsautoriseret revisor

Sidst opdateret

9 januar 2026

Læsetid

1 minuts læsning

Relaterede fagområder

Hvad er IFRS Accounting Standards?

IFRS står for International Financial Reporting Standards og er et internationalt regnskabssprog udviklet af International Accounting Standards Board (IASB) under IFRS Foundation. I dag omtales regelsættet samlet som IFRS Accounting Standards.

Formålet med et fælles sæt internationale standarder er at:

  • styrke kvaliteten og gennemsigtigheden i den finansielle rapportering
  • øge sammenligneligheden mellem virksomheder på tværs af lande
  • give investorer og andre regnskabsbrugere et solidt grundlag for informerede beslutninger
  • understøtte effektiv kapitalallokering og potentielt reducere kapitalomkostninger.

 

Findes IFRS Accounting Standards på dansk?

For at kunne anvendes i Danmark skal IFRS‑standarderne først være vedtaget til brug i EU. Det betyder, at der kan være forskel mellem den fulde, internationale IFRS‑tekst og den version, som er godkendt og oversat i EU.

De IFRS‑standarder, der er godkendt til anvendelse i EU, samt efterfølgende ændringer, oversættes herefter til dansk af EU. DIB sikrer, at disse oversættelser konsolideres til sammenhængende danske versioner, som løbende opdateres for nye standarder, ændringer og ikrafttrædelsesbestemmelser.

 

Hvem skal anvende IFRS Accounting Standards?

I EU – og dermed i Danmark – gælder følgende hovedregler:

  • Børsnoterede virksomheder er forpligtet til at udarbejde deres koncernregnskab efter IFRS Accounting Standards, som vedtaget i EU.
  • I Danmark skal børsnoterede ikke‑finansielle virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab, anvende IFRS Accounting Standards i deres årsregnskab.

 

Ikke‑børsnoterede virksomheder kan frivilligt vælge at udarbejde deres koncern- og/eller årsregnskab efter IFRS Accounting Standards. Det gælder særligt:

  • større virksomheder med udenlandske dattervirksomheder
  • koncerner med eksterne investorer eller långivere, der efterspørger IFRS‑rapportering
  • virksomheder med planer om børsnotering.

 

Anvendelse af samme regler i hele koncernen kan forenkle konsolideringsprocessen og forbedre sammenligneligheden på tværs af enheder.

Nedenstående oversigt viser, hvornår IFRS Accounting Standards skal eller kan anvendes for børsnoterede og ikke‑børsnoterede ikke‑finansielle virksomheder i Danmark:

Nedenstående oversigt viser, hvornår IFRS Accounting Standards skal eller kan anvendes for børsnoterede og ikke‑børsnoterede ikke‑finansielle virksomheder i Danmark:

 

Særlige regler for finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder i Danmark (fx banker og realkreditinstitutter) skal anvende Finanstilsynets regnskabsregler i deres årsregnskab og kan derfor som udgangspunkt ikke vælge IFRS Accounting Standards for moderselskabets årsregnskab.

For finansielle virksomheder gælder kravet om IFRS Accounting Standards derfor primært for:

  • koncernregnskabet i børsnoterede finansielle koncerner.

 

Hvad er forskellen mellem IFRS Accounting Standards og ÅRL?

Årsregnskabsloven (ÅRL) og IFRS Accounting Standards har samme overordnede formål – at give et retvisende billede – men adskiller sig bl.a. ved:

  • Tilgang og fokus
    • IFRS Accounting Standards er grundlæggende balanceorienteret. Kun poster, der opfylder definitionerne af aktiver og forpligtelser, indregnes i balancen, mens øvrige poster normalt går over resultatopgørelsen eller anden totalindkomst.
    • ÅRL er mere resultatorienteret, hvor fokus i højere grad er på at give et fornuftigt billede af periodens resultat. Balancen får derfor en mere afledt rolle.
  • Omfang og kompleksitet
    • IFRS Accounting Standards er et mere omfattende og detaljeret regelsæt end ÅRL.
    • Der er ofte flere valg af regnskabsprincipper, men også mere detaljerede kriterier for indregning og måling.
  • Noteoplysninger og oplysningskrav
    • IFRS Accounting Standards indeholder generelt mere omfattende note- og oplysningskrav end ÅRL, især vedrørende skøn, risikoforhold, finansielle instrumenter, indtægtsindregning og lejeaftaler.
    • For danske IFRS‑regnskaber gælder der desuden særlige danske tillægskrav via IFRS‑bekendtgørelsen.

 

Sådan får du vejledning om IFRS Accounting Standards på dib-platformen

dib‑platformen finder du de vigtigste kilder og værktøjer til at arbejde professionelt med IFRS Accounting Standards i en dansk kontekst:

  • Standarder og fortolkninger
    • EU‑godkendte IFRS‑standarder på dansk og engelsk
    • relaterede fortolkninger (IFRIC og SIC)
    • oversigter over gældende regler og kommende ændringer.
  • Temaer – faglige kommentarer og vejledning
    • gennemgang af udvalgte IFRS-områder med fokus på fortolkning, anvendelse i praksis og typiske problemstillinger.
  • Fagbøger og håndbøger
    • fagbøger og håndbøger om IFRS, herunder EYs praktiske guide “IFRS og danske årsrapporter”, der forklarer og illustrerer anvendelsen af IFRS i praksis.
  • Praktiske værktøjer og tjeklister
    • ved implementering af nye eller ændrede IFRS-standarder finder du implementeringstjeklister, fx til IFRS 18, som hjælper dig med at planlægge processen og sikre en korrekt overgang
    • ved udarbejdelse af års- og koncernregnskaber kan du anvende vores notetjekliste, som også indeholder de danske tillægskrav efter IFRS‑bekendtgørelsen. Det hjælper dig med at sikre, at ingen væsentlige oplysningskrav overses.

 

På dib‑platformen kan du samle standarder, faglitteratur og praktiske værktøjer ét sted og effektivisere arbejdet med IFRS Accounting Standards – læs mere om vores IFRS‑indhold, på dib‑platformen, eller prøv dib og få adgang til dette og meget mere. 

Del artiklen

Relaterede blogs

Ledelsesberetningen udgør sammen med årsregnskabet et centralt element i virksomhedens kommunikation til investorer og øvrige interessenter. Formålet er at supplere årsregnskabet med en samlet redegørelse...

Skrevet af: Nancy Sayed, Content Manager IFRS og Beate Bjørnskau Heimdal, statsautoriseret revisor
12 januar 2026
1 minutters læsning

Hovedtræk og konsekvenser for regnskabet.

Skrevet af: Nancy Sayed, Content Manager IFRS og Beate Bjørnskau Heimdal, statsautoriseret revisor
14 januar 2026
1 minutters læsning

Prøv dib og AI-assistenten KAI

- uforpligtende og gratis i 3 dage​

Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med revision, økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.

Prøv dib og AI-assistenten KAI - uforpligtende og gratis i 3 dage​

Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.