Årets aktuelle skat er skatten af årets skattepligtige indkomst (22%). Årets udskudte skat er ændringen i den udskudte skat fra regnskabsårets begyndelse til regnskabsårets udløb.
Den udskudte skat skal specificeres og afsættes med den gældende skattesats for selskaber (22%).
Der skal også foretages en skatteafstemning, så der er sikkerhed for, at beløbet er opgjort korrekt og kan dokumenteres.
Kontroller at reglerne i de to “Mindstekravsbekendtgørelser”, er opfyldt. Den ene omfatter krav til det skattemæssige årsregnskab for store virksomheder (BKG 1296 fra 2018), og den anden for mindre virksomheder (BKG nr. 1295 fra 2018).
Der vil typisk være forskel på de regnskabsmæssige og de skattemæssige værdier af selskabets aktiver og forpligtelser, så der i årsrapporten opstår såvel udskudte skatteforpligtelser som udskudte skatteaktiver.
Korrektionerne mellem det regnskabsmæssige og det skattemæssige resultat kan opdeles i to kategorier:
1) permanente forskelle og
2) midlertidige forskelle
Permanente forskelle udgør indtægter og omkostninger, som ikke indgår i enten det regnskabsmæssige eller det skattemæssige resultat på noget tidspunkt.
De permanente forskelle kendetegnes ved, at den skattemæssige behandling er forskellig fra den regnskabsmæssige behandling, og at forskellen mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige behandling ikke bare er en tidsforskydning/midlertidig forskel.
Eksempler på ofte forekommende permanente forskelle:
Midlertidige forskelle er forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse. De midlertidige forskelle opstår normalt som følge af forskellige værdiansættelsesprincipper mellem regnskabslovgivningen og skattelovgivningen.
Eksempler på ofte forekommende midlertidige forskelle
Udskudt skat opstår som udgangspunkt, når der er forskel på regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af henholdsvis aktiver og forpligtelser (midlertidig forskel).
Forskellen opstår, fordi den skat, som betales af virksomhedens skattepligtige indkomst, opgøres på grundlag af reglerne i skattelovgivningen, og det regnskabsmæssige resultat før skat i årsregnskabet opgøres på grundlag af årsregnskabsloven, herunder den af virksomheden valgte regnskabspraksis.
Udskudt skat beregnes som den gældende skatteprocent (22%) gange forskellen mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser.
Udskudt skat skal indregnes i årsregnskabet for regnskabsklasse B-D.
Det skal fremgå i anvendt regnskabspraksis, hvordan udskudt skat er beregnet og indregnet.
Hvis der netto er tale om et skatteaktiv, indregnes det som en særskilt linje “Skatteaktiv” under finansielle anlægsaktiver (hvis skatteaktivet først forventes at blive anvendt efter et år) eller under omsætningsaktiver (hvis skatteaktivet forventes at blive anvendt inden for et år). Hvis der netto er tale om en skatteforpligtelse, indregnes den i “Hensættelse til udskudt skat” under passiver.
Det er et krav, at aktuel og udskudt skat præsenteres som særskilte poster i årsregnskabet, modsat skatteaktiver og skatteforpligtelser (udskudt skat), der skal præsenteres som netto.
Du kan finde tjeklister til oplysningsskemaet (selvangivelsen) og opgørelse af udskudt skat på de store revisionsfirmaers hjemmesider, fx PwC og EY.
På fagområdet regnskab i dib får du, en altid opdateret årsregnskabslov og bogføringslov opdateret af Karnov (inklusiv vejledninger), men også to unikke værktøjer:
Håndbog i regnskab. Her er alle væsentlige emner/temaer beskrevet på en let læselig måde. Desuden er der en række hjælpeværtøjer som eksempelregnskaber, tjeklister fx til noter og årsberetning, regnskabsvejledning for SMV’er, planlægning af opgaver i løbet af året, nedskrivningstest mv.
RegnskabsMemo er et alfabetisk minileksikon som hjælper alle, der ønsker et hurtigt og præcist overblik over regnskabsregler og andre regnskabsfaglige emner. Opslagsværket indeholder beskrivelser, eksempler og forklaringer på emner og begreber inden for regnskab, også de internationale regnskabsstandarder.
- uforpligtende og gratis i 3 dage
Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.
-uforpligtende og gratis i 3 dage
Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.
DIB Viden A/S | Design og udvikling af Veniro