Vi er nu godt i gang med at indtaste data i EFRAG’s VSME-værktøj (“EFRAG VSME Digital Template”) – et værktøj, som vi besluttede at anvende i en tidligere fase af projektet. Gennem praktisk brug får vi værdifuld erfaring og kan samtidig identificere områder, hvor der er behov for mere vejledning. Dette giver os mulighed for at bidrage til et mere brugervenligt rapporteringsværktøj for virksomheder, der ønsker at tage VSME-standarden i brug.
I projektgruppen har vi lagt vægt på, at arbejdet med kravene i VSME-standarden ikke blot skal munde ud i en rapport, men også bidrage til bedre styring og give målbare forbedringer i vores arbejde med bæredygtighed.
Nye rutiner som følge af rapporteringen
Et konkret eksempel er affaldshåndtering. Gennem arbejdet med VSME-standarden har vi afdækket uklare rutiner for håndtering af kontorudstyr og materialer, der udfases – alt fra gamle kontormøbler og computere til markedsføringsmateriale. Vi er nu i gang med at kortlægge den nuværende praksis og etablere tydelige retningslinjer for ansvarlig bortskaffelse.
Hvordan pendling blev en del af regnestykket
Vi har ikke tidligere kortlagt medarbejdernes pendling, men vi ser nu, at dette bør indgå i beregningen af vores samlede udledningsbidrag. Vi vurderer derfor, hvordan pendling kan måles mest præcist og effektivt, med det formål at inkludere dette i næste års dataindsamling.
DIB er en del af Karnov Group, som rapporterer i henhold til CSRD/ESRS. For at sikre konsistens mellem koncernens og vores egen rapportering har vi etableret en tæt dialog med koncernens bæredygtighedsansvarlige. Samtalerne har blandt andet omhandlet:
Denne dialog har tydeliggjort behovet for, at vi som datterselskab er proaktive i at sikre lokal implementering af koncernens retningslinjer og mål.
Vi har påbegyndt testningen af EFRAG’s VSME-værktøj ved at indtaste 2024-data, som vi rapporterede til koncernen sidste år. På denne måde kan vi se, hvordan værktøjet fungerer i praksis.
Parallelt fortsætter vi arbejdet med GAP-analysen for at identificere manglende data i vores VSME-rapportering for 2025. Områder som affald, vandforbrug og pendling skiller sig ud som de mest relevante indtil videre. Målet er at bruge analysen som grundlag for at udvide dataindsamlingen og forbedre rapporteringen for 2025.
Vi håber, at vores erfaringer kan være til inspiration for andre virksomheder, der overvejer frivillig bæredygtighedsrapportering. Følg os videre – vi deler løbende både indsigt, læring og udfordringer fra processen.
Læs også: Vi er i gang med rapportering efter VSME
- uforpligtende og gratis i 3 dage
Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.
Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.
DIB Viden A/S | Design og udvikling af Veniro

For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at lagre og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Samtykke til disse teknologier giver os mulighed for at behandle data såsom browseradfærd eller unikke ID’er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.