Ved lov nr. 480 af 22/5 2024 blev bæredygtighedsdirektivet CSRD implementeret i årsregnskabslovens § 99 a m.fl. Loven stiller krav om, at alle store virksomheder og alle børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder) samt visse finansielle virksomheder skal rapportere bæredygtighedsoplysninger efter europæiske standarder i årsrapporten.
Formålet med bæredygtighedsdirektivet (CSRD) er at forbedre virksomhedernes bæredygtighedsrapportering for at få virksomhederne i EU til at bidrage til opnåelse af målene i EU’s Green Deal og FN’s Verdensmål.
Arbejdet med bæredygtighedsrapportering er vigtigt for erhvervslivets bæredygtige omstilling, og det er vigtigt, at bæredygtighedsrapporteringen bliver troværdig og anvendelig for investorer, långivere, kreditorer og øvrige interessenter. Målet er, at investorer, långivere og andre interessenter bedre kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæredygtige virksomheder.
Med CSRD kommer der til at være ændringer og tilføjelser til den måde, virksomheder har været vant til at rapportere på. CSRD indeholder følgende elementer i rapporteringen:
Bæredygtighedsrapporteringen omfatter bl.a. detaljerede krav til virksomhedernes rapportering om menneske- og arbejdstagerrettigheder og andre sociale forhold samt klima og miljø. De omfattede virksomheder skal offentliggøre væsentligt udvidede og standardiserede oplysninger om en række bæredygtighedsforhold.
De nye krav i CSRD er indarbejdet i årsregnskabslovens § 99 a og de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS’er). Der er foreløbigt udgivet 12 ESRS-standarder 12 rapporteringsstandarder med underliggende 82 oplysningskrav, hvortil der er tilknyttet 1.144 datapunkter.
Ud af de 82 oplysningskrav er kun meget få af dem obligatoriske. Resten er underlagt væsentlighedsprincippet, hvilket vil sige, at virksomheden kun skal rapportere på emnet, hvis det er væsentligt for virksomheden. For eksempel, vil det ikke være væsentligt for et revisionsfirma at rapportere omkring biodiversitet.
En virksomheds bæredygtighedsrapportering skal altså ikke dække alle de oplysningskrav, som ESRS indeholder, men baseres på en væsentlighedsvurdering, som virksomheden selv skal udarbejde. En vigtig del af arbejdet med implementering af ESG er at identificere de væsentlige oplysningskrav, der gælder for virksomheden (det kan også formuleres som at identificere de uvæsentlige oplysningskrav og sortere dem fra listen over oplysninger i bæredygtighedsrapporten).
I CSRD og ESRS arbejder man med det, der kaldes en dobbelt væsentlighedsanalyse. Dobbeltheden ligger i, at man først ser på, hvordan ens virksomhed påvirker mennesker og miljø og derefter på, hvilke risici og muligheder inden for ESG vi kan identificere ude i verden, der enten kan skabe eller udhule ens virksomheds finansielle værdi.
For at øge troværdigheden af virksomheders bæredygtighedsrapportering, skal revisor afgive en erklæring på bæredygtighedsrapporten med begrænset sikkerhed (indtil videre).
De nye krav adskiller sig væsentligt fra den praksis, der har været hidtil. Derfor vil implementeringen medføre, at danske virksomheder skal anvende betydelige ressourcer på at gennemføre “omstilling” til ny rapportering, indsamling og kvalitetssikring af data m.v.
Bæredygtighedsdirektivet CSRD og bæredygtighedsstandarderne (ESRS’erne) er alene rapporteringsregler, men de giver også en god lejlighed anledning til at genbesøge virksomhedens bæredygtighedsstrategier og forretningsmodel for at opnå en så optimal konkurrencesituation som muligt.
ESG og væsentlighedsanalysen kan virke overvældende og kompliceret – men det er sammen med ESRS-standarderne faktisk et rigtigt godt værktøj, der kan give virksomheden stor værdi. Derfor er det vigtigt af at sætte god tid og ressourcer af til denne. Den tid, I lægger i arbejdet i denne første del af processen, vil spare jer for mere tid senere hen.
Det er kun de største virksomheder der er direkte omfattet af lovgivningen, men de mindre virksomheder (SMV-virksomheder) vil indirekte blive omfattet af reglerne, fordi de største virksomheder har pligt til at indhente ESG-data fra deres leverandører og kunder for at efterleve de nye regler. I de kommende år vil de store virksomheder i stigende omfang kræve ESG-data fra hele deres værdikæde, og hvis de ikke kan få dem, risikerer virksomheder at blive droppet som leverandør.
For at hjælpe SMV-virksomheder til at forberede sig på rapportering af ESG-data vil EU udarbejde standarder for, hvad der som minimum bør rapporteres på. Standarderne er frivillige, men som nævnt kan en SMV-virksomhed risikere at miste salg til kunder, der efterspørger ESG-data, hvis de ikke kan få de ESG-data, der efterspørges. SMV-standarderne forventes udgivet i slutningen af 2024.
Det kan være dyrt og tidskrævende at komme i gang med ESG, især hvis du ikke griber det rigtigt an. Selve CSRD-direktivet med tilhørende ESRS-standarder indeholder gode guidelines til en effektiv fremgangsmåde og indeholder muligheder for at tjene flere penge ved at indbygge ESG i virksomhedens strategi og ledelse.
På virksomhedsguiden.dk har Erhvervsstyrelsen givet et forslag til, hvordan virksomheder kommer i gang med ESG, også for SMV’er.
Nedenstående seks trin kan hjælpe danske virksomheder til at etablere en stærk ESG-praksis, baseret på CSRD. De seks trin er udarbejdet med udgangspunkt i Virksomhedsguiden.dk, som også anbefaler det gratis værktøj Klimakompasset, der er udviklet af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen.
Her er de trin, de fleste virksomheder skal igennem:
DIB giver dig adgang til opdaterede ESRS-standarder, relevante forskrifter og fagartikler, som redegør for – og illustrerer anvendelsen af – ESG i praksis.
DIB indeholder alle ESRS-standarder og yderligere information om ESG/bæredygtighedsrapportering samt relevante EU-regler og nyttige værktøjer på området.
Desuden får du adgang til brugervenlige tjeklister, som effektiviserer din arbejdsdag, samt relevante kilder, som hjælper dig med at finde svar på dine spørgsmål.
Du kan bestille en gratis og uforpligtende prøveadgang til DIB her.
En overgang til IFRS sker normalt i forbindelse med en børsnotering af virksomheden men også for eksempel, når gældsbeviser skal noteres på fondsbørsen. Virksomheder kan...
- uforpligtende og gratis i 3 dage
Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.
-uforpligtende og gratis i 3 dage
Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.
DIB Viden A/S | Design og udvikling af Veniro
