Lønsumsafgift for blandede aktiviteter ser metodeændring

Sagens baggrund

De to afgørelser vedrører virksomheder, som primært driver momspligtig virksomhed, men samtidig har aktiviteter, der er momsfritaget og dermed lønsumsafgiftspligtige. Da aktiviteterne er tæt integrerede, kunne der ikke udarbejdes egentlige sektorregnskaber, og begge virksomheder valgte derfor at fordele lønsumsafgiftsgrundlaget ud fra omsætningstal. 

Skattestyrelsen underkendte imidlertid disse fordelinger og forhøjede lønsumsafgiften betydeligt: 442.209 kr. for to år i den ene sag og 635.086 kr. for ét år i den anden. Forskellen skyldtes, at virksomhedernes egne fordelingsprocenter på 0,96 %, 1,40 % og 2,08 % gav markant lavere afgiftsgrundlag end Skattestyrelsens beregninger baseret på regnskabsdata. Eksempelvis skønnede en virksomhed selv sit afgiftsgrundlag til 440.588 kr. i 2019, hvor Skattestyrelsens metode nåede frem til hele 15.765.816 kr. 

Omdrejningspunktet – hvilket skøn er mest retvisende?

Ifølge lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, skal virksomheder med blandede aktiviteter foretage en skønsmæssig fordeling, når sektorregnskaber ikke er mulige. Bekendtgørelsen nævner omsætningsfordeling som udgangspunkt, men dette kan tilsidesættes, hvis det ikke anses for retvisende. 

Virksomhederne argumenterede for, at deres omsætningsbaserede skøn var rimelige, da aktiviteterne var tæt forbundne. De mente, at Skattestyrelsens metode overvurderede indtjeningen i de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og efterlod et urealistisk negativt resultat for de momspligtige forretningsområder. 

Skattestyrelsen fastholdt derimod, at deres ”tilnærmede sektormetode” – baseret på regnskabsdata – bedre afspejlede virkeligheden, da de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter typisk havde høj avance og lave omkostninger. 

Landsskatteretten gav i begge tilfælde Skattestyrelsen medhold og fastslog, at myndighedens skøn var mere retvisende. Retten henviste bl.a. til praksis (f.eks. SKM2019.378.HR), hvor det understreges, at skøn skal afspejle det faktiske ressourcetræk og tidsforbrug. 

Metodikken går grundlæggende ud på, at fuldstændig isolere den lønsumsafgiftspligtige aktivitet på omsætning og direkte omkostninger – der derved bliver en ”ren overskudsafgift” på de momsfrie salg.  

Hvad betyder afgørelserne?

Afgørelserne bekræfter en tydelig tendens: Skattestyrelsen accepterer i praksis sjældent en ren omsætningsfordeling, selv om denne fremgår som udgangspunkt i bekendtgørelsen. I stedet anvender de næsten konsekvent deres egen tilnærmede sektormetode. 

Denne metode kan i praksis minde om en overskudsafgift: Har virksomheden overskud på den lønsumsafgiftspligtige aktivitet, opkræves 4,12 % af dette – uafhængigt af, om det faktiske tidsforbrug og ressourcetræk tilsiger noget andet. 

Vigtige opmærksomhedspunkter for virksomheder

For virksomheder med blandede moms- og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter er der derfor to centrale læringer: 

1. Omsætningsfordeling er sjældent nok – Skattestyrelsen udfordrer konsekvent denne metode, selv om den nævnes i lovgivningen. 

1. Dokumentation er afgørende – Jo bedre en virksomhed kan redegøre for egne forhold og opgørelser, desto stærkere står den i dialogen med kontrolmyndighederne. 

Metodeskiftet fra Skattestyrelsens side betyder, at lønsumsafgift ikke længere er en ”lille” afgift, man kan behandle perifert. Forhøjelser kan blive betydelige – også selv om den lønsumsafgiftspligtige aktivitet i regnskabet fylder beskedent.

Læs de to nye afgørelser fra Landsskatteretten her: Journalnr. 24-0008293 og Journalnr. 22-0014046