|
|
Særordning for små virksomheder i EU

Særordning for små virksomheder i EU

Fra 1. januar 2025 har små virksomheder etableret i EU mulighed for at anvende en særordning for at undgå momsregistrering.

Skrevet af

Rune Grøndahl , CEO, Senior Lead Advisor, Sakui ApS

Sidst opdateret

9 oktober 2024

Læsetid

1 minuts læsning

Relaterede fagområder

Særordning for små virksomheder i EU

Der er med virkning fra 1. januar 2025 tilføjet et nyt kapitel i momsloven, som giver små virksomheder etableret i EU mulighed for at anvende en særordning for at undgå momsregistrering, såfremt visse betingelser er opfyldt. Det er et krav, at virksomheden er etableret i EU, hvorfor en virksomhed fra et 3. land ikke kan benytte ordningen.

 

Reglen giver virksomheder mulighed for at gøre brug af et andet EU-lands momsfritagelsestærskel, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Virksomheden har en årlig omsætning i EU på under 100.000 euro.
  • Virksomheden har en årlig omsætning i det EU-land, hvor det ønsker momsfritagelse, som ligger under momsfritagelsestærsklen i det specifikke land.
  • Virksomheden har på forhånd givet meddelelse til sit etableringsland om, at den vil anvende momsfritagelsesreglen i etableringslandet.
  • Virksomheden kan identificeres ved hjælp af et registreringsnummer i etableringslandet.

Følgende eksempel illustrerer reglens anvendelse:

EU-Lande Årligt salg i danske kroner Nationale fritagelsestærskler i danske kroner Ret til at anvende fritagelsestærsklerne
Etableringsland 40.000 50.000 Ja
Fritagelsesland 50.000 100.000 Ja
Fritagelsesland 70.000 60.000 Nej
Andre EU-lande 0
Total 160.000

Som eksemplet viser, har virksomheden ovenfor mulighed for at benytte særordningen i både sit etableringsland samt det første fritagelsesland. Virksomheden har dog ikke mulighed for at benytte ordningen i det 2. fritagelsesland, da salget her overstiger fritagelsestærsklen. Virksomheden har desuden en samlet omsætning på 160.000 kr., hvilket ligger under den maksimale omsætning på 100.000 euro, jævnfør første betingelse ovenfor.

 

Såfremt virksomhedens samlede omsætning derimod overstiger tærsklen i første betingelse, ville virksomheden ikke have mulighed for at benytte ordningen. Dette gælder, uanset om virksomheden i det pågældende fritagelsesland har en omsætning, som ligger under det specifikke lands fritagelsestærskel, jævnfør eksemplet nedenfor.

EU-Lande Årligt salg i danske kroner Nationale fritagelsestærskler i danske kroner Ret til at anvende fritagelsestærsklerne
Etableringsland 40.000 50.000 Ja
Fritagelsesland 90.000 100.000 Nej
Fritagelsesland 70.000 60.000 Nej
Andre EU-lande 700.000
Total 900.000

Selvom selskabets årlige omsætning overstiger 100.000 euro, kan virksomheden dog fortsat gøre brug af fritagelsestærsklen i sit etableringsland.

 

Det omvendte gør sig gældende, hvis selskabet har omsat for mindre end 100.000 euro, men har overskredet fritagelsesgrænsen i sit etableringsland. Virksomheden ville dog i dette tilfælde kunne gøre brug af andre medlemslandes fritagelsestærskler, såfremt omsætningen ikke oversteg det specifikke lands tærskel. Nedenstående eksempel illustrerer dette:

EU-Lande Årligt salg i danske kroner Nationale fritagelsestærskler i danske kroner Ret til at anvende fritagelsestærsklerne
Etableringsland 60.000 50.000 Nej
Fritagelsesland 50.000 100.000 Ja
Fritagelsesland 10.000 60.000 Ja
Andre EU-lande 0
Total 120.000

Ordningen træder i kraft fra den 1. januar 2025.

Del artiklen

Relaterede blogs

EU forventes i løbet af sommeren at vedtage en række ændringer til EU´s momsdirektiv, som er fundamentet for momslovgivningen i de enkelte EU-lande, og som...

Skrevet af: Rikke Ebbesen, product manager
12 juli 2024
1 minutters læsning

Momsreglerne kan være komplekse, og der er faldgruber, man skal være særligt opmærksom på. Momsmanualen er et digitalt opslagsværk, der nemt at bruge.

Skrevet af: Rikke Ebbesen, product manager
3 juli 2024
1 minutters læsning

Prøv DIB

- uforpligtende og gratis i 3 dage​

Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.

Prøv dib

-uforpligtende og gratis i 3 dage​

Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.