Så er der atter nyt fra selskabsskattefronten i form af to nye, spændende afgørelser om henholdsvis brugen af omgåelsesreglen i ligningslovens § 3 fra Landsskatteretten og definitionen om forsknings- og udviklingsomkostninger.
Derudover byder vi på et kort oprids af de nye satser for topskat mv. som følge af vedtagelsen af personskattereformen.
SKM 2024.243.SR
Baggrund og sagens indhold: En ny afgørelse omhandler en omstrukturering af ejerskabet af aktier i H1 A/S, hvor aktionærer uden dansk bopæl ønskede at erstatte det danske holdingselskab med et norsk holdingselskab, H2 AS. Formålet var at overføre aktiver til Norge uden dansk skattepligt.
Skatterådets afgørelse: Skatterådet vurderede, at omstruktureringen hovedsageligt havde til formål at opnå en skattefordel, og derfor var arrangementet omfattet af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3.
Landsskatterettens begrundelse og resultat: Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, da der ikke var påvist kommercielle årsager, som afspejlede den økonomiske virkelighed. Formålet var at undgå dansk beskatning af udbytter ved flytning af ejerskabet til Norge.
Konklusion: Retten fandt, at arrangementet primært havde skattefordele som mål, og der ikke var bevist en kommerciel begrundelse, der kunne medføre, at arrangementet ikke skulle tilsidesættes.
SKM2024.290.LSR
Baggrund og afgørelse: Sagen omhandlede, om et selskabs udgifter til en digital platform og en webshop i indkomstårene 2016-2018 kunne kvalificeres som forsøgs- og forskningsudgifter i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1, hvilket ville berettige selskabet til skattekredit efter ligningslovens § 8 X.
Landsskatteretten fandt, efter et syn og skøn, at selskabet havde dokumenteret, at udgifterne var omfattet af § 8 B, stk. 1. Sagen blev dog hjemvist til Skattestyrelsen for en nøjagtig opgørelse af de berettigede udgifter.
Vigtigste pointer:
Konklusion: Afgørelsen indikerer, at praksis er under udvikling, og syn- og skøn kan være et effektivt middel i klagesager.
Folketinget har vedtaget en ny personskattereform, der ændrer den nuværende topskat til en lavere mellemskat og indfører to nye topskatteniveauer. Ændringerne træder i kraft i 2026.
| Beskatningsgrundlag | Beløbsgrænse før AM-bidrag (2024 niveau) | Ekstra skat (%) |
| Gældende regler | ||
| Topskat | 640.100 DKK | 15 % |
| Nye regler | ||
| Mellemskat | 640.100 DKK | 7,5 % |
| Topskat | 776.500 DKK | 7,5 % |
| Top-topskat | 2.588.300 DKK | 5 % |
Den nuværende topskats loft på 52,07 % for personlig indkomst (f.eks. løn) overføres til mellemskatten og sænkes til 44,57 %. Skatteloftet for den nye topskat og top-topskat bliver henholdsvis 52,07 % og 57,07 %. Kapitalindkomst har fortsat et skatteloft på 42 %.
Aktieindkomst beskattes fortsat med 27 % eller 42 %, afhængigt af indkomstens størrelse. Med indførelsen af top-topskatten vil marginalskatten for personlig indkomst stige til cirka 60,5 % inklusive AM-bidraget, hvilket vil ligge noget højere end den marginale skat på aktieindkomst, der ligger på ca. 55 % (inkl. underliggende selskabsskat).
I den nyeste opdatering af fagområdet Selskabsskat kan du – udover ovennævnte afgørelser fra Skatterådet og Landsskatteretten – blandt andet læse om dokumentationskrav for driftsomkostninger, nye regler om restriktioner på fradrag for løn, periodisering, aktielønsordning for virksomheder, bruttolønsordninger med videre.
Med DIB får du kontinuerligt opdaterede opslag, interaktive skabeloner og tjeklister, kilder og kurser – og du har vores fagekspert Jesper Anker Howes med på sidelinjen, når du er i tvivl.
Du kan bestille en gratis og uforpligtende prøveadgang til DIB her.
- uforpligtende og gratis i 3 dage
Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.
-uforpligtende og gratis i 3 dage
Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.
DIB Viden A/S | Design og udvikling af Veniro
