Fagområde

IFRS

Regelsættet for IFRS-rapportering er omfattende, komplekst og ofte vanskeligt at fortolke i konkrete i situationer, hvilket gør IFRS‑rapportering forbundet med betydelige praktiske udfordringer. På dib-platformen får du blandt andet adgang til:

Fagområde

IFRS

Regelsættet for IFRS-rapportering er omfattende, komplekst og ofte vanskeligt at fortolke i konkrete i situationer, hvilket gør IFRS‑rapportering forbundet med betydelige praktiske udfordringer. På dib-platformen får du blandt andet adgang til:

Rådgivere og partnere

Her får du adgang til faglige temaer om udvalgte IFRS-områder, udarbejdet af vores fageksperter. De giver:

  • et hurtigt overblik over centrale problemstillinger
  • hjælp til fortolkning og anvendelse i praksis
  • eksempler på typiske udfordringer i IFRS-rapportering

Derudover får du adgang til centrale fagbøger om IFRS:

  • “Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS” (Karnov)
  • “IFRS og danske årsrapporter” (EY)

Her får du adgang til en række praktiske værktøjer, udviklet til dig, der arbejder med IFRS-rapportering i praksis. Eksempler:

  • notetjeklister og -skabeloner
  • årsrapporttjeklister
  • implementeringstjekliste for IFRS 18
  • tjeklister og skabeloner til førstegangsaflæggelse efter IFRS

Skabeloner og tjeklister er interaktive og hjælper dig med at sikre overblik og fremdrift samt reducere risikoen for fejl, mangler og oversete oplysningskrav.

Her samler og ajourfører vi alle centrale kilder, du har brug for i arbejdet med IFRS:

  • IFRS Accounting Standards og fortolkninger på dansk
  • IFRS Blue Book og IFRS Red Book (engelske IFRS Accounting Standards og fortolkninger)
  • agendabeslutninger
  • vejledninger fra ESMA
  • vejledninger fra IASB
  • andre relevante kilder

Vores kunder

Hvad er IFRS?

IFRS står for International Financial Reporting Standards og er et internationalt regnskabssprog. Regelsættet omtales samlet som IFRS Accounting Standards. I det følgende bruges betegnelsen IFRS om IFRS® Accounting Standards.

Formålet med et fælles sæt internationale standarder er at:

  • styrke kvalitet og gennemsigtighed i den finansielle rapportering
  • øge sammenligneligheden mellem virksomheder på tværs af lande
  • give investorer og andre regnskabsbrugere et bedre grundlag for informerede beslutninger
  • understøtte effektiv kapitalallokering og potentielt reducere kapitalomkostninger

De IFRS-standarder, der er godkendt til anvendelse i EU, samt efterfølgende ændringer, oversættes til dansk af EU. På dib-platformen konsoliderer vi disse oversættelser til sammenhængende, opdaterede danske versioner, så du altid arbejder med de gældende IFRS-standarder.

Hvem skal bruge IFRS?

Nedenstående oversigt viser, hvornår IFRS Accounting Standards skal eller kan anvendes for børsnoterede og ikke‑børsnoterede ikke‑finansielle virksomheder i Danmark:
I EU – og dermed i Danmark – gælder blandt andet:
  • Børsnoterede virksomheder er forpligtet til at udarbejde deres koncernregnskab efter IFRS Accounting Standards, som vedtaget i EU.
  • I Danmark skal børsnoterede ikke-finansielle virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab, anvende IFRS Accounting Standards i deres årsregnskab.

Ikke-børsnoterede virksomheder kan frivilligt vælge at udarbejde deres koncern- og/eller årsregnskab efter IFRS Accounting Standards.

Anvendelse af samme regler i hele koncernen kan forenkle konsolideringsprocessen og forbedre sammenligneligheden mellem enheder.
Nedenstående oversigt viser, hvornår IFRS Accounting Standards skal eller kan anvendes for børsnoterede og ikke‑børsnoterede ikke‑finansielle virksomheder i Danmark:

Særlige regler for finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder i Danmark (fx banker og realkreditinstitutter) skal anvende Finanstilsynets regnskabsregler i deres årsregnskab og kan derfor som udgangspunkt ikke vælge IFRS Accounting Standards for moderselskabets årsregnskab.

For finansielle virksomheder gælder kravet om IFRS Accounting Standards derfor primært for koncernregnskabet i børsnoterede finansielle koncerner.

Forskelle mellem IFRS og årsregnskabsloven (ÅRL)

IFRS er et omfattende regelsæt og indeholder mere detaljerede note- og oplysningskrav end årsregnskabsloven (ÅRL).  Den vigtigste principielle forskel er tilgangen:

  • IFRS er balanceorienteret  – kun poster, der opfylder definitionerne af aktiver og forpligtelser, indregnes i balancen, mens øvrige poster normalt går over resultatopgørelsen eller anden totalindkomst. 
  • ÅRL er mere resultatorienterethovedfokus er på at give et fornuftigt billede af periodens resultat, og balancen får derfor en mere afledt rolle. 

Derudover rummer IFRS typisk flere valg af regnskabsprincipper, mere detaljerede kriterier for indregning og måling og flere oplysningskrav – særligt om skøn, risikoforhold, finansielle instrumenter, indtægtsindregning og lejeaftaler. For danske IFRS‑regnskaber gælder der desuden særlige danske tillægskrav via IFRS‑bekendtgørelsen.  

Hvad bør du overveje før overgang til IFRS?

IFRS er et omfattende regelsæt med mange oplysningskrav, og en overgang medfører ofte væsentlige ændringer i regnskabstallene – både i hovedtallene og i sammenligningstallene. Det påvirker typisk:

  • de regnskabsmæssige principper, herunder håndteringen af forskellene
    mellem ÅRL og IFRS
  • processer, systemer og interne kontroller
  • nøgletal, covenants, KPI’er og bonus- og incitamentsordninger
  • behovet for kompetencer, ressourcer og værktøjer på tværs af organisationen

Agendabeslutninger (Agenda Decisions)

Agendabeslutninger (Agenda Decisions)

Agendabeslutninger er afklaringer fra IFRS Interpretations Committee (IFRS IC), som giver vejledning om, hvordan IFRS-standarder skal forstås og anvendes i praksis. Agendabeslutningerne er ikke egentlige standarder eller fortolkninger, men de anses for autoritative og skal anvendes ved regnskabsaflæggelse. 

Agendabeslutninger offentliggøres løbende og præciserer typiske områder, hvor der har været usikkerhed eller forskellig praksis. 

I 2025 er blandt andet følgende agendabeslutninger offentliggjort: 

  • Classification of Cash Flows related to Variation Margin Calls on ‘Collateralised-to-Market’ Contracts (IAS 7) 
  • Recognition of Revenue from Tuition Fees (IFRS 15) 
  • Recognition of Intangible Assets from Climate-related Expenditure (IAS 38) 
  • Guarantees Issued on Obligations of Other Entities (IFRS 9) 
  • Assessing Indicators of Hyperinflationary Economies (IAS 29) 

Agendabeslutninger er afklaringer fra IFRS Interpretations Committee (IFRS IC), som giver vejledning om, hvordan IFRS-standarder skal forstås og anvendes i praksis. Agendabeslutningerne er ikke egentlige standarder eller fortolkninger, men de anses for autoritative og skal anvendes ved regnskabsaflæggelse. 

Agendabeslutninger offentliggøres løbende og præciserer typiske områder, hvor der har været usikkerhed eller forskellig praksis. 

I 2025 er blandt andet følgende agendabeslutninger offentliggjort: 

  • Classification of Cash Flows related to Variation Margin Calls on ‘Collateralised-to-Market’ Contracts (IAS 7) 
  • Recognition of Revenue from Tuition Fees (IFRS 15) 
  • Recognition of Intangible Assets from Climate-related Expenditure (IAS 38) 
  • Guarantees Issued on Obligations of Other Entities (IFRS 9) 
  • Assessing Indicators of Hyperinflationary Economies (IAS 29) 

Oversigt over alle IFRS-standarder

IFRS 1, IFRS 2, IFRS 3, IFRS 5, IFRS 6, IFRS 7, IFRS 8, IFRS 9, IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, IFRS 13, IFRS 15, IFRS 16, IFRS 17, IFRS 18, IFRS 19
IAS 1, IAS 2, IAS 7, IAS 8, IAS 10, IAS 11, IAS 12, IAS 16, IAS 19, IAS 20, IAS 21, IAS 23, IAS 24, IAS 26, IAS 27, IAS 28, IAS 29, IAS 32, IAS 33, IAS 34, IAS 36, IAS 37, IAS 38, IAS 39, IAS 40, IAS 41

Sådan får du god vejledning om IFRS

De to publikationer med IFRS Accounting Standards på engelsk omfatter henholdsvis standarderne, som gælder for regnskabsåret (Blue Book), og standarder, som er vedtaget og udstedt, men endnu ikke nødvendigvis trådt i kraft (Red Book). EY’s fagbog “IFRS og danske årsrapporter” forklarer og illustrerer anvendelsen af IFRS i praksis. Bogen er et særdeles nyttigt supplement til selve standarderne for alle, der arbejder med IFRS til daglig.

Ud over de danske og engelske standarder finder du andre nyttige kilder inden for IFRS på dib-platformen – herunder supplerende fortolkninger og agendabeslutninger – som alle er samlet i en overskuelig oversigt. Når nye standarder udgives, udarbejder vi nyttige oversigter over, hvad ændringerne betyder for dig, samt praktiske tjeklister, der guider dig gennem processen med at implementere de nye standarder. Det gælder fx IFRS 18.

Ved udarbejdelse af års- og koncernregnskaber med noter kan du anvende vores notetjeklister, som også indeholder de danske tillægskrav efter IFRS-bekendtgørelsen. Du finder også en oversigt over forskellene mellem IFRS Accounting Standards og årsregnskabsloven, som er særlig nyttig for koncerner, der arbejder med flere “regnskabssprog” og for virksomheder, der overvejer eller står over for en overgang til IFRS.

Værktøjer til en god arbejdsproces

Mange arbejdsprocesser kræver et eller flere dokumenter. Dokumentskabelonen generatoren er et interaktivt værktøj, der sparer dig tid og gør det muligt at udfylde et eller flere dokumenter samtidigt.

Læs mere

Visse arbejdsprocesser kan være komplekse og svære at bevare overblikket over. Derfor er det vigtigt at bruge værktøjer, der sikrer, at man følger gældende regler. Interaktive tjeklister er en effektiv og indbygget funktion i dib, som giver et godt overblik, effektiv fremdrift og reducerer risikoen for fejl og mangler.

Læs mere

Ved at kombinere vores omfattende, fagligt kvalitetssikrede indhold med kunstig intelligens giver KAI dig pålidelige svar med klare kildehenvisninger. Resultatet? Betydelige tidsbesparelser, øget præcision og en mere effektiv arbejdsdag.

Læs mere

Blog

Hold dig opdateret med nyheder, blogindlæg og kundehistorier.

Hovedtræk og konsekvenser for regnskabet.

Skrevet af: Nancy Sayed, Content Manager IFRS og Beate Bjørnskau Heimdal, statsautoriseret revisor
14 januar 2026
1 minutters læsning

Ledelsesberetningen udgør sammen med årsregnskabet et centralt element i virksomhedens kommunikation til investorer og øvrige interessenter. Formålet er at supplere årsregnskabet med en samlet redegørelse...

Skrevet af: Nancy Sayed, Content Manager IFRS og Beate Bjørnskau Heimdal, statsautoriseret revisor
12 januar 2026
1 minutters læsning

En overgang til IFRS Accounting Standards (IFRS) sker typisk i forbindelse med en børsnotering af virksomheden, men kan også være relevant, når virksomhedens gældsbeviser skal...

Skrevet af: Nancy Sayed, content manager IFRS og Beate Bjørnskau Heimdal, statsautorisert revisor
12 januar 2026
1 minutters læsning

Introduktion til reglerne, anvendelsesområdet og forskellene til årsregnskabsloven.

Skrevet af: Nancy Sayed, content manager IFRS og Beate Bjørnskau Heimdal, statsautoriseret revisor
9 januar 2026
1 minutters læsning

Prøv dib og AI-assistenten KAI

- uforpligtende og gratis i 3 dage​

Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med revision, økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.

Prøv dib og AI-assistenten KAI - uforpligtende og gratis i 3 dage​

Vi har udviklet dib for at gøre det lettere for alle, der arbejder med økonomi, regnskab, HR, løn og bæredygtighedsrapportering.