Noteoplysninger i henhold til årsregnskabsloven

Lovgivningsmæssigt grundlag og krav

Kravene til noteoplysninger fremgår af årsregnskabsloven (ÅRL).

Loven indeholder et overordnet krav om, at alle relevante oplysninger, som er nødvendige for at vurdere virksomhedens finansielle stilling og resultat, skal fremgå af noterne – også selv om de ikke udtrykkeligt er nævnt i lovteksten.

Ud over de generelle krav indeholder ÅRL en række specifikke oplysningskrav, som varierer afhængigt af virksomhedens regnskabsklasse. Indhold og omfang af noteoplysningerne afhænger derfor af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører.

Eksempler på oplysningskrav for forskellige regnskabsklasser

Nedenfor er eksempler på lovpligtige noteoplysninger for regnskabsklasse B, C (mellem) og C (stor):

Tabellen er ikke udtømmende, men illustrerer, hvordan omfanget af noteoplysninger vokser i takt med regnskabsklassen.

Retvisende billede og supplerende oplysninger

Årsregnskabet skal efter ÅRL give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat.

Det indebærer bl.a., at:

• virksomheden har ansvaret for, at alle nødvendige og korrekte oplysninger fremgår af regnskabet
• hvis anvendelse af lovens minimumskrav ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede, skal der gives supplerende oplysninger i noterne.

Noterne er således et vigtigt redskab til at sikre, at regnskabet samlet set bliver retvisende.

Rækkefølge og præsentation af noter

Som udgangspunkt skal rækkefølgen af noteoplysninger følge strukturen i resultatopgørelse og balance. Resultatopgørelsen præsenteres normalt før balancen, og det er derfor naturligt, at:

• noter til resultatopgørelsen kommer før noter til balancen
• nummereringen afspejler denne rækkefølge.

Noter med generelle eller supplerende oplysninger, fx om anvendt regnskabspraksis (hvis samlet) eller usikkerhed om fortsat drift, kan placeres enten før eller efter de øvrige noter – det vigtige er, at præsentationen er logisk og overskuelig for læseren.

Særlige noteoplysninger

Der skal gives særlige oplysninger om større enkelttransaktioner, fx:

• køb eller salg af væsentlige aktiver
• køb eller salg af forretningsområder eller dattervirksomheder
• andre ekstraordinære forhold, der har væsentlig betydning for regnskabet.

Oplysningerne skal gives både for den aktuelle periode og for tidligere perioder, hvis det er nødvendigt for at sikre sammenlignelighed.

For koncernregnskaber gælder kravene tilsvarende, herunder også oplysninger om anvendte konsolideringsprincipper.

Sammenligningstal i noterne

Noteoplysninger er som udgangspunkt ikke omfattet af ÅRL’s generelle krav om sammenligningstal, men der findes særlige undtagelser, fx:

• krav om sammenligningstal for noteoplysninger om vederlag til ledelsen
• krav om sammenligningstal for revisionshonorar.

I praksis vælger mange virksomheder at give flere sammenligningstal, end loven kræver – især hvor noterne specificerer poster i resultatopgørelse og balance, og hvor sammenligningstal øger forståelsen af udviklingen over tid.

Ekstraordinære forhold og usikkerhed

Ekstraordinære forhold – fx udbruddet af en pandemi, væsentlige markedsændringer eller større retssager – kan give anledning til særlige noteoplysninger.

Virksomheden skal konkret vurdere:

• hvilke oplysninger om forholdets art, omfang og konsekvenser der er nødvendige
• om der er behov for at beskrive usikkerhed, fx om fortsat drift, værdiforringelse eller likviditet.

Noterne skal løbende opdateres med ny viden, indtil regnskabet aflægges, herunder hvis der opstår væsentlig information efter balancedagen.

Konklusion

Noteoplysninger efter ÅRL er et centralt element i at sikre transparens, sammenlignelighed og informativ værdi i årsregnskabet. Ved at følge lovens krav til både indhold, rækkefølge og omfang – og supplere, hvor det er nødvendigt for at give et retvisende billede – bidrager virksomheden til et regnskab, som regnskabsbrugerne kan have tillid til.

Sådan kan dib understøtte arbejdet med noteoplysninger

Under fagområdet Regnskab på dib-platformen får du adgang til både lovstof, vejledninger, fagbøger, håndbøger og praktiske værktøjer, der gør arbejdet med noteoplysninger lettere og mere sikkert:

• Årsregnskabsloven og bogføringsloven
  • altid opdaterede versioner, inkl. relevante vejledninger.
• Fagbøger
  • EY’s praktiske guide ”Indsigt i årsregnskabsloven”, der forklarer og illustrerer anvendelsen af ÅRL i praksis.
• Revisormanual
  • et alfabetisk opslagsværk om de vigtigste regler, satser og beløbsgrænser til brug for rådgivning inden for regnskab, skat, moms, selvangivelse og arbejdsmarkedsforhold.
• RegnskabsMemo
  • et alfabetisk minileksikon, der giver et hurtigt og præcist overblik over regnskabsregler og andre regnskabsfaglige emner
  • indeholder beskrivelser, eksempler og forklaringer på centrale begreber – også om de internationale regnskabsstandarder.
• Temaer om regnskab
  • opslagsværk med fokus på små og mellemstore virksomheder, som er regnskabspligtige og som ligeledes skal opfylde bogføringslovens krav (regnskabsklasse B og C mellem)
  • gennemgang af væsentlige regnskabsemner i et let tilgængeligt sprog.
• Praktiske værktøjer
  • hjælpeværktøjer som årsregnskabsmodeller, tjeklister (fx til årsrapportens bestanddele og ledelsesberetning), excel-templates til nedskrivningstest mv.

På dib-platformen kan du samle lovgivning, vejledninger, faglitteratur og praktiske værktøjer ét sted og effektivisere arbejdet med noteoplysninger efter ÅRL – læs mere om vores indhold om regnskab, eller prøv dib og få adgang til dette og meget mere.