Flere virksomheder vælger frivilligt at anvende IFRS for at:
- ligge tættere på rapporteringskravene for børsnoterede virksomheder
- imødekomme krav eller forventninger fra internationale investorer, långivere og andre interessenter.
IFRS – omfattende regler og stor betydning for regnskabstallene
IFRS er et omfattende regelsæt med mange oplysningskrav og en overgang medfører ofte væsentlige ændringer i regnskabstallene.
Efter IFRS 1 Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards skal resultatopgørelse, balance og øvrige primære opgørelser udarbejdes, som om IFRS altid havde været anvendt (dog med visse undtagelser). Det gælder også sammenligningstallene.
Ud over ændring af regnskabspraksis vil en overgang til IFRS typisk få konsekvenser for:
- processer og systemer
- interne kontroller
- kompetencebehov på tværs af organisationen.
Det er derfor vigtigt med en grundig analyse og hensigtsmæssig planlægning – med tidlig involvering af de funktioner og medarbejdere, der bliver berørt.
Nedenfor er en række centrale forhold, som er nyttige at overveje, inden beslutning om overgang til IFRS træffes, og i den efterfølgende planlægning.
Fordele og ulemper ved overgang til IFRS
Børsnoterede virksomheder er forpligtede til at aflægge koncernregnskab efter IFRS. Børsnoterede ikke-finansielle virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab, skal anvende IFRS i årsregnskabet.
Hvis overgangen til IFRS er frivillig, bør virksomheden foretage en grundig vurdering af fordele og ulemper, før beslutningen træffes.
Mulige fordele:
- Styrket kvalitet og sammenlignelighed
IFRS kan øge kvaliteten af rapporteringen og gøre regnskaber mere sammenlignelige på tværs af lande og brancher. Det giver investorer og andre interessenter et bedre beslutningsgrundlag og kan bidrage til bedre kapitalallokering og potentielt lavere kapitalomkostninger.
- Dagsværdimåling og synliggørelse af merværdi
Visse balanceposter kan måles til dagsværdi (fx finansielle instrumenter, investeringsejendomme og i visse tilfælde materielle anlægsaktiver), hvilket kan synliggøre værdier, som tidligere ikke har været tydeligt fremhævet i regnskabet.
Mulige ulemper:
- Større kompleksitet og ressourceforbrug
IFRS er normalt mere komplekst og detailreguleret end årsregnskabsloven. Der er flere oplysningskrav, og det kan kræve yderligere dataindsamling, dokumentation og koordinering på tværs af organisationen.
- Midlertidigt ekstraarbejde i overgangsperioden
Førstegangsimplementeringen indebærer typisk engangsomkostninger til analyser, systemtilpasninger, rådgivning, uddannelse mv.
Identifikation af forskelle mellem årsregnskabsloven og IFRS
I en tidlig fase bør virksomheden kortlægge:
- hvilke regnskabsmæssige forskelle mellem årsregnskabsloven og IFRS, der er relevante for netop virksomheden
- hvilke valgmuligheder IFRS giver for anvendelse af forskellige regnskabsprincipper.
Valg af regnskabspraksis kan i væsentlig grad påvirke både:
- virksomhedens økonomiske stilling og resultater
- processer og krav til dataindsamling.
Eksempler på områder, der typisk påvirkes ved en overgang til IFRS, er fx:
- Dagsværdi
Større fokus på måling af udvalgte balanceposter til dagsværdi og løbende vurdering af, om dagsværdierne er retvisende.
- Goodwill og immaterielle aktiver
Goodwill og immaterielle aktiver med ubestemt brugstid afskrives ikke systematisk, men skal i stedet testes for værdiforringelse (impairment) mindst én gang årligt – i modsætning til praksis efter årsregnskabsloven, hvor goodwill afskrives over en af ledelsen fastsat periode.
- Leasing
Leasingaftaler skal efter IFRS 16 som hovedregel indregnes i balancen som brugsretsaktiver og leasingforpligtelser. Det er en markant ændring i forhold til en traditionel sondring mellem operationelle og finansielle leasingaftaler efter ÅRL.
En kortlægning af de regnskabsmæssige forskelle og deres forventede effekter kræver både faglig viden og afsatte ressourcer.
Indvirkning på kommercielle vilkår
Ændringer i regnskabstallene som følge af overgangen til IFRS kan have afledte kommercielle konsekvenser, fx for:
- låneaftaler og covenants
- KPI’er og nøgletal, som anvendes af långivere, ejere og andre interessenter
- bonus og incitamentsordninger, der baseres på regnskabstal.
Der bør derfor foretages en vurdering af:
- hvordan overgangen til IFRS forventes at påvirke centrale nøgletal og aftalevilkår
- om der er behov for at kommunikere ændringerne til fx banker, investorer eller medarbejdere
- om eksisterende aftaler bør genforhandles eller tilpasses.
Systemer og interne kontroller
Ændrede regnskabs- og oplysningskrav kan nødvendiggøre tilpasninger af virksomhedens:
- bogførings og konsolideringssystemer
- rapporterings og planlægningsværktøjer
- interne kontroller knyttet til indsamling, kvalitetssikring og rapportering af IFRS-data.
Der bør tages stilling til:
- hvilke systemmæssige ændringer, der er nødvendige
- om eksisterende kontroller er tilstrækkelige, eller om der skal etableres nye
- om der er behov for ekstern bistand til design og implementering af nye processer og kontroller.
Har virksomheden de rigtige ressourcer og værktøjer?
En overgang til IFRS kræver normalt betydelige ressourcer og god IFRS-ekspertise. Det gælder både under selve omstillingen og efterfølgende i den løbende rapportering.
Overvej bl.a.:
- om de interne kompetencer er tilstrækkelige, eller om der er behov for uddannelse og/eller eksterne rådgivere
- hvordan viden om IFRS skal forankres og vedligeholdes i organisationen
- hvilke værktøjer der er nødvendige for effektivt at finde, forstå og anvende IFRS-reglerne.
Sådan kan dib understøtte arbejdet med overgangen til IFRS
På dib-platformen finder du bl.a.:
- opdaterede IFRS Accounting Standards i EU-godkendt version på både dansk og engelsk samt relaterede fortolkninger (IFRIC/SIC)
- fagbøger og praktiske guides, der forklarer og illustrerer anvendelsen af IFRS i en dansk kontekst
- en særskilt oversigt over væsentlige forskelle mellem IFRS og årsregnskabsloven, som kan bruges som udgangspunkt for virksomhedens egen gap‑analyse
- en implementeringstjekliste til overgang til IFRS, som hjælper dig med at planlægge, strukturere og følge op på de vigtigste aktiviteter i implementeringsprocessen
- en samlet IFRS notetjekliste, inkl. de danske tillægskrav efter IFRS-bekendtgørelsen
På dib-platformen kan du samle IFRS-standarderne, faglitteratur og praktiske værktøjer ét sted og effektivisere arbejdet med overgangen til IFRS – læs mere om vores IFRS-indhold, eller prøv dib og få adgang til dette og meget mere.
